Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Canine Club

Senest opdateret: 26. september 2026

Disse handelsbetingelser gælder for forbrugerkøb af fysiske varer i Canine Clubs webshop. Canine Club er webshopdelen af Atelier Petit. Hundesalonens ydelser er ikke omfattet af disse betingelser.

1. Virksomhedsoplysninger

Atelier Petit ApS
CVR-nr.: DK45066312
Adresse: Strandvejen 140, 2900 Hellerup
E-mail:info@atelierpetit.dk
Telefon: +45 30 20 04 06

2. Priser og bestilling

Alle priser vises i danske kroner (DKK) inklusive moms og øvrige lovpligtige afgifter. Fragtprisen fremgår særskilt i checkout, inden du gennemfører købet. Den samlede pris vises, før du bekræfter ordren. Vi sender en ordrebekræftelse til den e-mailadresse, du oplyser ved bestilling. Kontrollér gerne bekræftelsen og kontakt os hurtigt, hvis du opdager en fejl i dine oplysninger.

Oplysninger om varens egenskaber, størrelser, indhold og eventuelle særlige leveringsvilkår fremgår af den enkelte produktside. Er en bestilt vare uventet udsolgt, kontakter vi dig om dine muligheder. Vi sender ikke en erstatningsvare uden din accept.

3. Betaling

Du kan betale med de betalingsmidler, der vises i checkout. Visa, Mastercard, Apple Pay og Google Pay. Betalingen håndteres via Stripe. Beløbet kan reserveres ved bestilling og hæves som udgangspunkt først, når varen afsendes. Ved varer, der sendes separat, oplyser vi, hvordan betalingen håndteres. Vi opkræver ikke mere end det beløb, du har godkendt ved købet.

4. Levering

Vi bruger DAO, GLS og PostNord. Det fragtfirma og den leveringsform, der kan vælges, afhænger blandt andet af pakkens størrelse, vægt og leveringsadresse. Leveringsmuligheder, fragtpris og forventet leveringstid vises ved varen eller i checkout, inden du betaler. Vi leverer til Danmark.

Når ordren er sendt, modtager du normalt tracking, hvis fragtfirmaet tilbyder det. Hvis pakken leveres til et udleveringssted, fremgår afhentningsfristen af fragtfirmaets besked. Ved forsinkelse, manglende levering eller transportskade skal du kontakte os, så vi kan hjælpe. Når du vælger en leveringsmåde, vi tilbyder, bærer vi risikoen for varen, indtil den er leveret til dig eller en person, du har udpeget.

Hvis du ikke afhenter en pakke, bliver den normalt sendt retur til os. En uafhentet pakke er ikke i sig selv en meddelelse om fortrydelse. Kontakt os, hvis du ønsker at fortryde eller have pakken sendt igen. Eventuelle omkostninger ved en ny forsendelse oplyses og aftales med dig på forhånd. Læs også vores særskilte fragtbetingelser.

5. Fortrydelsesret

Når du handler som forbruger på nettet, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra den dag, hvor du eller en person, du har udpeget, får varen i fysisk besiddelse. Hvis en ordre leveres i flere separate pakker, løber fristen fra modtagelsen af den sidste pakke. En pakke i en pakkeshop anses først for modtaget, når den bliver afhentet.

Du skal give os utvetydig besked om, at du vil fortryde købet, inden fristen udløber. Skriv til info@atelierpetit.dk og oplys gerne ordrenummer. Du kan bruge standardfortrydelsesformularen nederst, men det er ikke et krav. Det er ikke nok blot at undlade at afhente pakken eller nægte at modtage den. Du kan også kontakte os, før varen er afsendt, hvis du ønsker at fortryde.

Når du har meddelt, at du fortryder, skal du sende varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter din besked. Send til:

Canine Club / Atelier Petit
Strandvejen 140
2900 Hellerup
Danmark

Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling. Du betaler som udgangspunkt de direkte omkostninger ved returfragt ved almindelig fortrydelse. Vælg gerne en returform med kvittering og tracking. Du har ansvaret for varen under returforsendelsen.

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse. Brudt almindelig emballage ophæver ikke i sig selv fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Vi tilbagebetaler de beløb, vi har modtaget fra dig for de varer, du fortryder, inklusive den oprindelige leveringsomkostning op til prisen for vores billigste standardlevering, når du fortryder hele købet. Har du valgt en dyrere leveringsform, får du ikke forskellen tilbage. Ved fortrydelse af en del af en ordre vurderes den oprindelige fragt ud fra, om fragtprisen ville have været anderledes uden de returnerede varer.

Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog vente, til vi har modtaget varen retur, eller til du har fremlagt dokumentation for, at du har sendt den, alt efter hvad der sker først. Vi bruger som udgangspunkt samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre vi aftaler andet. Du betaler ikke gebyr for tilbagebetalingen.

Eventuelle undtagelser

En vare, som er forseglet af hensyn til sundhedsbeskyttelse eller hygiejne, og som ikke er egnet til returnering, kan være undtaget fra fortrydelsesretten, hvis forseglingen er brudt efter leveringen. Undtagelsen gælder kun, når betingelserne i loven er opfyldt og er oplyst ved den konkrete vare.

6. Reklamation

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Den omfatter mangler ved varen, som sælger er ansvarlig for. Kontakt os på info@atelierpetit.dk så hurtigt som muligt efter, du opdager en fejl; en reklamation inden for 2 måneder efter, at du opdagede fejlen, er altid rettidig. Beskriv fejlen og oplys gerne ordrenummer og billeder, hvis det gør sagen lettere at behandle.

Afhængigt af den konkrete situation kan du have ret til reparation, omlevering, et passende afslag eller at få pengene tilbage. Hvis reklamationen er berettiget, afholder vi de nødvendige og rimelige omkostninger ved returfragt; kontakt os, inden du sender varen, så vi kan aftale fremgangsmåden. Reklamationsretten begrænses ikke af en eventuel producentgaranti.

7. Klager

Hvis du er utilfreds med dit køb eller vores behandling af en sag, beder vi dig først kontakte os på info@atelierpetit.dk. Hvis vi ikke finder en løsning, kan du som forbruger efter de gældende betingelser indgive en klage via Nævnenes Hus’ klageportal: https://kpo.naevneneshus.dk/. Klagen behandles normalt først af Mæglingsteamet for Forbrugerklager og kan derefter, hvis betingelserne er opfyldt, gå videre til Forbrugerklagenævnet.

8. Personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger for at gennemføre købet og håndtere levering og kundeservice. Læs mere i vores privatlivspolitik: www.atelierpetit.dk/privatlivspolitik .

Fortrydelsesformular

Udfyld og send kun denne formular, hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan også sende en almindelig e-mail med samme besked.

Til: Atelier Petit / Canine Club, Strandvejen 140, 2900 Hellerup, Danmark. info@atelierpetit.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med mit køb af følgende varer: ____________________
på ordre- / fakturanummer ____________________

Bestilt den: __________  Modtaget den: __________

Navn: ____________________

Adresse: ____________________

Dato: ____________________

Underskrift: ____________________ (kun hvis formularen sendes på papir)